Administration

Administrationselever til internationalt grønt energiselskab

Er du frisk på at prøve nye ting, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt?

Fokus på din udvikling
Som administrationselev hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb på to år, hvor du arbejder med kontoradministration i en eller flere afdelinger på vores kontor i Gentofte, på Asnæsværket eller på Avedøreværket og får et solidt fundament inden for dit felt. Du får kompetencerne til at løse de daglige rutineopgaver – og udvikler dig også gennem nye projekter og opgaver.

Du får et godt grundlag for din videre karriere med masser af personlig og faglig udvikling, så du kan påtage dig et større ansvar for hver dag, der går.

Er du systematisk, og har du det overblik, der sikrer, at detaljerne også kommer på plads?

  • Du yder daglig administrativ support til afdelingen og forretningen.
  • Du varetager administrative opgaver inden for dokumenthåndtering og diverse projekter efter aftale og i tæt dialog med din vejleder.
  • Du håndterer mødebookning, rejsebestillinger, rejseafregninger og kalenderplanlægning.
  • Du koordinerer forskellige arrangementer, projekter og kursusaktiviteter.
  • Du varetager kommunikationen med dine samarbejdspartnere og udarbejder præsentationer og andet skriftligt kommunikationsmateriale.

Kan du se, hvor der er brug for dig – inden du bliver bedt om det?

  • Du har interesse for kontoradministration og har lyst til at udvikle dig personligt og fagligt.
  • Du er ansvarsbevidst og har en serviceorienteret indstilling.
  • Du er god til at arbejde struktureret.
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
  • Du trives både med rutineopgaver og forandringer og kan hurtigt omstille dig i en hverdag med afvekslende projekter.

Uddannelseskrav

  • STX, HTX og HF skal også have fem ugers EUD Student forløb med fagretning kontor.
  • HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet

Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Er det lige dig?
Så send din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer til os hurtigst muligt og senest 23 april 2023. Vi indkalder løbende til samtaler. Du starter som elev i september 2023.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til trainees@orsted.dk

Forestil dig en fremtid som elev hos Ørsted
Hos Ørsted udvikler du dig personligt og fagligt på jobbet, og du får en bred forståelse for dit fagområde. Læs mere om elevprogrammet, som kan være starten på noget større: Elever og trainees | Ørsted Careers (orsted.dk)